Hvorfor kirken?

Kirken er ofte det smukkeste rum i et lokalområde, og mange kirker har en klang, som er svær at finde andre steder. En live session i kirken viser kirken frem som et levende sted for musik og fællesskab, også for dem, der sjældent kommer der. For de unge i sognet er det en rigtig opgave i et rum, de kender.

Hvem bestemmer?

Det står i loven om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker:

  • Menighedsrådet kan bruge kirken, eller give andre lov til at bruge den, til kirkelige formål ud over gudstjenester og kirkelige handlinger. Til kirkekoncerter kræves også biskoppens tilladelse, men kun hvis et mindretal i menighedsrådet forlanger det (§ 5, stk. 1).
  • Ikke-kirkelige formål kræver biskoppens tilladelse, og formålet må ikke stride mod kirkerummets karakter (§ 5, stk. 2). Her fastsætter provstiudvalget betalingen for brugen (§ 19, stk. 3).
  • I kirken skal der vises almindelig sømmelighed, og der må ikke foretages noget, der strider mod rummets særlige karakter (§ 18).

Folkekirken regner koncerter blandt kirkens øvrige kirkelige aktiviteter. En koncert, som sognet selv står bag med sognets unge, vil derfor typisk være menighedsrådets beslutning. Er sessionen mere en ekstern produktion, kan den være ikke-kirkelig brug. Loven trækker ikke grænsen præcist, så spørg stiftet, hvis I er i tvivl.

Vores råd: Få menighedsrådets beslutning skriftligt, og aftal det praktiske med præsten, organisten og kirketjeneren i god tid.

Optagelse, samtykke og musikrettigheder

Der findes ikke en landsdækkende vejledning om at filme koncerter i kirker. Det nærmeste er stifternes vejledninger om transmission af gudstjenester. Fyens Stifts vejledning fra 2020 gengiver blandt andet, at de personer, der kan ses i en transmission, skal give skriftligt samtykke på forhånd, og at udøvende musikere skal give samtykke til optagelse og offentliggørelse efter ophavsretsloven.

For en live session betyder det:

  • Samtykke fra alle, der kan ses, også de unge i holdet. Se Samtykke, billeder af unge og musikrettigheder.
  • Aftale med artisten og musikerne om optagelse og udgivelse.
  • Musikrettigheder klaret for sig. Mange kirker har Kodas kirkelicens. Ifølge vilkårene dækker den åbne koncerter og arrangementer med musik i kirken og sognegården, men ikke optagelse, video, udsendelse på internettet eller musik på hjemmesider. Den dækker heller ikke arrangementer, hvor en anden end kirken er ansvarlig arrangør, eller koncerter med mere end 200 tilhørere eller over 12.000 kr. i entréindtægt. Optagelsen og udgivelsen skal derfor aftales særskilt med Koda.

Det praktiske i kirkerummet

  • Klangen. Kirker har ofte lang efterklang. Det kan lyde smukt, men det kræver omtanke med mikrofonplacering og tempo. Rolige numre og akustiske instrumenter klarer sig ofte bedst.
  • Inventaret. Ændringer af inventar over 100 år, for eksempel alter, døbefont, prædikestol og orgel, kræver godkendelse, så lad inventaret være, som det er. Midlertidigt udstyr som lamper, stativer og kabler aftales med menighedsrådet og kirkens personale.
  • Kabler og gulve. Læg kabler sikkert og beskyt gulve og bænke.
  • Lyset. Dagslys gennem kirkens vinduer er smukt, men skifter i løbet af dagen. Supplér med egne lamper.
  • Tidspunktet. Læg optagedagen, så den ikke støder ind i gudstjenester og kirkelige handlinger, og så der er ro omkring kirken.
  • Varmen. Kolde kirker påvirker både musikere, instrumenter og stemning. Tænk på det om vinteren.

Unge i sognet

Mange sogne har allerede unge tilknyttet: konfirmander, kor og spejdere. Folkekirken nævner blandt andet disse organisationer for børn og unge:

  • KORLIV, der kalder sig folkekirkens kororganisation. Sogne kan blive medlemmer.
  • Ten Sing under KFUM og KFUK, hvor unge laver shows med kor, band, dans og teknik.
  • FDF, med lokale kredse over hele landet.

Sådan kan det betales

  • Kirkekassen. Menighedsrådet kan bruge kirkekassen til sognets kirkelige aktiviteter (lov om folkekirkens økonomi, § 2).
  • Provstiudvalgets reserve. Provstiudvalget kan afsætte en reserve på op til 5 procent af ligningsbeløbet og give tilskud fra den efter ansøgning fra menighedsråd (§ 7). Praksis varierer, så spørg jeres provsti.
  • Stiftsrådet. Stiftsrådets midler kan blandt andet bruges til udviklingsprojekter inden for kirkemusik (§ 23 a). Fyens Stift og Haderslev Stift har for eksempel puljer, man kan søge. Tjek jeres eget stift.
  • Fonde. Flere store fonde udelukker religiøse projekter, blandt andet Tuborgfondet, Nordea-fonden og IVÆRK. En live session i kirken kan stadig passe, hvis den er et kulturprojekt for lokale unge, ofte med en forening som ansøger. Se Sådan finansierer I et ungeprojekt med musik og video.

Tjekliste før optagedagen

  • Menighedsrådets beslutning, skriftligt.
  • Biskoppens tilladelse, hvis formålet er ikke-kirkeligt.
  • Musikken aftalt med menighedsrådet.
  • Samtykke fra de unge (og forældre for de yngste), artisten og musikerne.
  • Musikrettighederne til optagelse og udgivelse aftalt.
  • Det praktiske aftalt med præst, organist og kirketjener: tider, inventar, strøm, varme.

Vil I lave en live session i jeres kirke? Book en snak på 20 minutter.