Hvorfor en live session passer i skolen

En live session er et rigtigt produkt med et rigtigt publikum. Det giver eleverne en grund til at gøre det ordentligt, og det giver plads til mange slags elever: dem, der spiller, dem, der står ved kameraet, dem, der planlægger, og dem, der skriver og fortæller om udgivelsen.

Fordi forløbet har flere faser, kan det kobles til flere fag:

Fase Hvad eleverne laver Fag, det kan understøtte
Planlægning Målgruppe, plan, roller, sted Dansk, innovation, projektarbejde
Optagedag Lyd, kamera, lys, sammenspil Musik, mediefag, musik- og lydproduktion
Efterarbejde Ser og forstår mix og klip Mediefag, musik- og lydproduktion
Lancering Klip, opslag, pressemeddelelse Dansk, kommunikation og it, afsætning
Premiere Præsentation for et publikum Dansk (mundtlighed), musik

Et vigtigt forbehold: forløbet kan understøtte målene nedenfor. Det er læreren, der vælger målene, planlægger undervisningen og evaluerer.

Gymnasiet (stx, hf, hhx, htx)

Loven. Lov om de gymnasiale uddannelser siger, at undervisningen skal have forløb, der udvikler elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt (§ 29, stk. 4), og at eleverne skal have erfaring med blandt andet at skabe digitale produkter (§ 29, stk. 6).

Musik. I Musik C skal eleverne blandt andet arbejde sammen om at indstudere og fremføre musik for et publikum, og kernestoffet omfatter musikalsk-digitale formidlingsformer. I Musik B og A kan et af musikemnerne være et musikalsk produktionsprojekt, hvor projektgruppen dokumenterer processen, idéen og resultatet. Den dokumentation indgår i eksamensgrundlaget. Det er det tætteste match i stx.

Mediefag. I Mediefag C skal eleverne blandt andet betjene optage- og redigeringsudstyr og i grupper planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion. I Mediefag B skal mindst én produktion være anvendelsesorienteret eller mediefagligt formidlende.

Dansk. Den nye læreplan for Dansk A (stx, 2026) lægger vægt på at udtrykke sig formidlingsbevidst, også multimodalt, og på produktivt arbejde med medieudtryk. Lanceringen er et oplagt sted at bruge det.

htx og hhx. På htx passer Musik- og lydproduktion C tæt på optagedagen og efterarbejdet: musik- og lydproduktioner skabt gennem kreative og innovative processer, med lydteknologi og dokumentation. Kommunikation og it C passer på lanceringen. På hhx kan Innovation A bruges, hvor skolen har en godkendt lokal studieretning.

Bemærk: læreplanerne i musik og mediefag er fra 2017, og en ny gymnasieuddannelse (epx) er på vej med de første elever forventet i 2030. Tjek altid den gældende læreplan.

Folkeskolen (udskoling)

Den obligatoriske musikundervisning slutter efter 6. klasse, så i udskolingen sker det i valgfagene.

  • Valgfag musik. Fælles Mål har kompetenceområderne musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse, med færdighedsområder som fremførelse, musikudstyr, digital produktion og musik i medier. Udkastet til den nye fagplan, der skal gælde fra skoleåret 2027/28, har et nyt område, Musik i brug, hvor eleverne planlægger og gennemfører situationer med musik for andre, også i medier, og nævner lyd- og videooptagelse som varige resultater. En live session med premiere passer godt dertil.
  • Valgfag medier. Fælles Mål har kompetenceområderne medieproduktion og medieanalyse. Fremtiden for valgfaget efter 2027 er ikke afklaret, så tjek de nye regler.
  • Dansk. Lanceringen kan understøtte skrivning til virkelige situationer og fremlæggelse med lyd, billede og teknologi.
  • Innovation og entreprenørskab er i dag et tværgående tema, der handler om at omsætte viden til produkter med værdi for andre. Det er uafklaret, om temaet fortsætter i de nye fagplaner.

FGU

To fagbilag på produktionsgrunduddannelsen (pgu) passer næsten direkte:

  • Kommunikation og medier: værkstedsundervisning med reel produktion som mål, hvor eleverne går fra at deltage i produktion under vejledning til selv at planlægge og gennemføre den.
  • Musisk og kunstnerisk produktion: kunstnerisk produktion i autentiske rammer, der kombinerer proces og samarbejde med produktion, markedsføring og afsætning af kulturoplevelser.

Efterskoler

Efterskoler vælger selv deres linjefag. Loven kræver bred, almen undervisning, at undervisningen for skolepligtige elever står mål med folkeskolens, og at skolen offentliggør en indholdsplan. Der er altså ingen fælles læreplan for en musik- eller medielinje, men mange skoler beskriver allerede produktion og promovering i deres indholdsplaner. For en efterskole med musiklinje er sessionen også indhold, der viser kommende elever, hvad de bliver en del af.

Sådan kan forløbet bygges

I vælger, hvor meget skoletid det skal fylde:

  • Åben dør: frivilligt, uden for timerne.
  • Ét fag: et forløb om stof, I skal nå alligevel, for eksempel et produktionsprojekt i musik eller en medieproduktion.
  • Flere fag: et fælles projekt, hvor musik står for optagedagen, mediefag for produktionen og dansk for lanceringen.

Kernen for eleverne er en workshopdag, en optagedag og en premiere. Se hele forløbet i Sådan laver I en live session med unge.

Tilskud og gratis opvarmning

  • Huskunstnerordningen (Statens Kunstfond) kan betale op til 90 procent af en professionel kunstners honorar i et længere forløb med børn og unge. Skolen betaler mindst 10 procent. Ordningen dækker forløb, ikke enkeltstående koncerter, og ikke studie, udstyr eller materialer. Næste frist er 1. marts 2027 (foreløbig).
  • Koda Skolekontakt tilbyder en gratis sangskrivningsworkshop med en professionel sangskriver til 6. til 10. klasse, efterskoler, gymnasieklasser og VUC. Der åbnes igen for ansøgninger 1. maj 2027.

Se flere muligheder i Sådan finansierer I et ungeprojekt med musik og video.

Vil I lave en live session med jeres elever? Book en snak på 20 minutter.